Midtfyns Bryghus, Chili Tripel

ChiliTripel_Midtfynsbryghus

Jeg går stadig her og glæder mig over at Miss Håndbryg lancerer en Batch 2. af 2009’s suverænt største og ekstreme øloplevelse, Miss Dracuella Chili Stout, hvor Klaus Bransmark denne gang vil skrue en tand ned for det nådesløse chilibid. Søreme om ikke også gode gamle Midtfyns Bryghus også har en Chili Tripel på deres repetoire, og da fynboernes Imperial Stout og Double IPA er nogle af mine alltime favorit øl tillader jeg mig at skrue forventningerne op i overdrive. Men i min begejstring for den røde chilifrugt, den altid indbydende midtfynske etikette samt høje 9,6% alc, glemmer jeg alt om mit anstrengte forhold til overdreven belgisk sødme.

Og netop sødmen og det vildtfarne belgiske gær ødelægger desværre denne øl for mit vedkommende. At mine, indrømmet, hårdt prøvede smagsløg ovenikøbet ikke kan forene den søde smag med det kraftige chilibid hjælper absolut ikke på det. Der mangler en katalysator til at kontrastere sødmen. Den alt for milde humle gør ikke jobbet, og den sukrede sødme og chilien står i hver sit hjørne af baren og råber til hinanden. Urent, ubalanceret, uharmonisk og ufærdigt. Smagen af gær er sært off, som om øllen ganske enkelt er for tidligt ude. Giver en ubehagelig puffy feeling i svælget og i dunken.

Dette kedelig faktum fornemmes allerede i aromaen som er skæv, ekstremt maltet, frugtrig og sukret med et strejf af krydderier, peber og alkohol. Smagen indledes igen af det sødlige malt, koriander, karamel og gær hvorefter chilien bider bistert igennem og munder ud i en varmende, ja nærmest brændende mundfornemmelse.

Havde jeg haft en tallerken tapas ved min side kunne jeg måske havde tømt flasken, men jeg konstaterer skuffet at chili går langt bedre i sync med de mørke malte fra det stoutske repetoire end vildfarent belgisk gær. Den trodsalt flotte og modige chilidosering hiver Chili Tripel op på en lille to’er.

Karakter (0-6): 2

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s