Mikkeller, Nugget Single Hop IPA

NuggetSingleHopIPA_Mikkeller

Femte stik i Mikkellers sublime serie af Single Hop IPA’s. Ideen med disse Single Hops, hvor humletosserne får lov at nyde de største humlesorter helt solo, er så meget til højrebenet at man kan undre sig over at ingen har sparket den sukkerbald op i krogen før Mikkeller. Da jeg stoppede Nugget Single Hop i kurven hos Ølbutikken var min første tanke dog, at nu er det koncept med 33 cl flasker med farvede etikketter vist ved at være sådan lidt slidt. Dette på trods af dels den fornuftige pris, men også at overliggeren er sat meget højt for Simcoe, Cascade og Warrior, kun Nelson Sauvin var sådan lidt off. Men jeg må, vel ikke overraskende for nogen, tænke den tanke absolut helt forfra igen. 

For med Nugget Single Hop IPA har Mikkeller brygget en enestående unik IPA. Nugget er bitterhumle og mest berygtet fra de store humlebombede amerikanske Imperial IPA’er, men Mikkeller har her ramt en ren, supersikker, afbalanceret og hoppylicious humleprofil. En lidt langsom start forrest på tungen går langsomt over i en blidt brændende og intens bitterhed, der prikkende lokalbedøver tungen kortvartigt. Bitterheden undgår lige netop at blive harsk, og smagsløgene forkæles også med noter af gran, harpiks, træ, grape, frugt og karamel. Knastør men holdt i balance af Pilsner, Cara-Crystal og Munich malt. Den lange og bitre finale fortoner sig i en varmende mundfølelse, hvor 6,9% alc. stikker snuden frem. Yummi, kraftigt humlet men stadigvæk elegant, indbydende og en fyrrig følgesvend til en stund i sommersolen i stedet for den østrogenleflende og dræbende Drink´in the sun 😉

Indpakningen fejler bestemt heller ikke noget. Skummet er storboblende, stædigt og knitrer højlydt om kap med de bølgeskvulp jeg har for mine fødder ved Christiansminde strand. Øllet er dybt orange, middel carboneret med en let prikkende perle. Næsen er ekstremt frugtrig, græsset med honning og noget slikket der nærmest giver associationer til bubblegum.

Frisk fra fad oplevede jeg Nugget Single Hop IPA som markant mere åben, sommerlig og knapt så bitter. Men måske solen på Allbeer’s corner på Ørsted spillede Tapiren og undertegnede et puds.

 

Karakter (0-6): 5
Flere Mikkeller øl på Allbeer
Mikkeller billeder på Allbeer Flickr

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s