Young’s, Double Chocolate Stout

young3

Disse noter har ligget og ulmet på min desktop for længe. Forklaringen skyldes ambivalens og nostalgi. For omkring 5 år siden slæbte en kær kollega mig ned ad Gothersgade med kurs mod Boltens Gård og Young’s Double Chocolate Stout. Jeg tabte mælet, da jeg simpelthen ingen anelse havde om at øl kunne smage sådan.

I den kommende tid nød jeg uvidenhedens privilegium. Flere af mine ølkyndige homies så det nu som deres personlige mission at vise mig vejen til øllets indre. Fx. Tapiren, der introducerede mig for yndlingsvandhullet Plan B. Intimideret af de beer geekede vibes tænkte jeg, at jeg heller bare må bestille den jeg kender, Youngs Double Chokolate Stout. Bartender André trækker straks den bekymrede mine på og udbryder knastørt og halvfornærmet; “Den forstår jeg simpelthen ikke at du gider drikke”. Jeg er ikke istand til at svare, betaler, sætter mig i skammekrogen og venter på at Tapiren kommer mig til undsætning. Siden da har øllene og aftenerne på Plan B været mere end mange, og jeg er aldrig vendt tilbage til Young’s Double Chocolate Stout igen. Det sker så her for nyligt ved en tilfældighed, og jeg genkalder mig nostalgisk smilende oplevelsen på Plan B mens jeg skænker, dufter og smager.

Konklusionen er klar fra start. Den stoutske scene har udviklet sig i et højt tempo, og i vilde varianter der alle giver baghjul til repræsentanter fra de engelske og stokkonservative cream-, mælke-,chocolade-, kaffe- og sweet stouts. Iklædt porterens former, blide og runde, fremstår de som søde desertøl. Kunne man fjerne kulsyren og putte en isterning i, så har du noget der mest af alt minder om en Bailey og mere velegnet til kagen, svigermor og fruentimmeret end din egen kræsne gane.  Personligt synes jeg ikke at de tåler tidens test. Sirup, sukker, melasse og det uforgærbare laktose sikrer en kvalm sødme der trænger malt og humle laaangt i baggrunden.

Double Chocolate Stout hører dog til i den mere tørre ende af det spektrum men stadig. Øllet er kaffesort, lavt carboneret, milky, smooth og nærmest vandet, småt boblende med luftigt og kortvarigt nøddebrunt skum. Ingen kraft, ingen dybde og endimensional. Sødet chokolade, kaffe, lidt ristede noter og et meget meget tandløst humlebid. I næsen, over ganen og helt bagerst på tungen svæver sådan en sukret pulverkakaoagtig flavour, som så sandelig langt fra kan spille op mod den milde bitterhed – stor ubalance. Faktisk fungerer den kombination overhovedet ikke, da sødmen er alt for sukret og gennemtrængende. På den positive side skal dog nævnes øllets holdbarhed og at bitterheden vinder en smule frem på den lange bane, men stadig er den sukrede chokolade altdominerende i finalen.

Mange Ratebeerians, YouTuber’s og hjemlige eksperter hylder og hyper denne øl i storladne toner. I beg to differ, men er du til desertøl med fruen og svigermor er dette da en oplagt legekammerat. Synes måske nok at André har fat i den lange ende, og lander på et nostalgisk to-tal.

Karakter (0-6): 2

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s