Eylenbosch, Framboise Cuvee Speciale, 1989 (R.I.P.)

Det giver ikke meget mening at læse denne bedømmelse. For det er ikke en anmeldelse, men en nekrolog. Tapiren har med ærbødighed og  tungsindighed sænket snablen i en øl, der ikke bare et truet, men efter denne weekend er udryddet. Helt sikkert  i Danmark, og med ret stor sandsynlighed i resten af verden. Der går rygter om en enkel fustage fra det forlængst hedengangne bryggeri, Eylenbosch, i Stockholm.

 Men hvilken øl. Hvilken enestående og ekstraordinær oplevelse for smagsløgene. En smagoplevelse der sikkert ikke kommer til verden igen. Den sidste fustage passerede bort i en alder af bare tyve år.  Vi mindes det oprindelig bryggeri  Eylenbosch, der som andre store kunstnere først blev berømt, efter det var gået bort.   Må den hvile i fred, og vi håber på evigt liv.
Tapiren mangler ord om denne aften i øllets suite i himmeriget. Iscensat på Plan B. Eylenbosch gik om Tapiren så må sige nedenom og hjem i den kultagtige status for et dusin år siden. De lavede herlig spontangæret øl (lambic), blandt andet denne øl med hindbær. Efter bryggeriets endelig skulle der være slut med nogensinde mere at sige Eylenbosch blandt alverdens øl freaks.
Imidlertid dukkede et parti fustager fra Eylenbosch op nogle år senere på et lager i Belgien. Plan B i København tog stikket hjem med et større parti. De fleste fustager kom hurtigt for hanen,  men en enkelt blev gemt til maj 2009 (Dagen bør holdes hellig).  Der var strenge sikkerhedsregler omkring bistættelsen af Eylenbosch. Kun små glas. Og mange andre ritualer for holde højtideligheden hellig.  

Hvad så vi så i dette diminuitive drikkeglas? Mere uklart end hindbær. Faktisk grumset. Lidt skum og især toppen er brun. Igennem en weekend, hvor vi anså hver glas for det sidste, blev denne øl stadig mere brun. Utroligt at der stadig er liv i en tyve år ung øl.
Duften er fantastisk. Hindbær på den diskrete måde. Enhver biokemiker kan skabe hindbær duft. Jo kraftigere, jo lettere. Denne her er elegant. Nærmest subtile noter i smagen.
Smagen skal man ellers til det syvende himmerige for at finde. Utrolig viniøs og med det elegante bagspil af hindbær. De tyve år i stadig udvikling på fad har rundet denne øl i utrolig grad.
Den gode kollega Erik S, som rendte ind i denne mindestund udtalte, “at den er jo slet ikke så sur som alt det andet spontangærede, I har disket op med”.  Det er meget rigtigt. Årene har gjort denne spontangærede mild og rund.
Man kunne i et akademisk perspektiv diskuterer om, den overhovedet smager som øl. Det sædvanlige hovedkriterie bitterhed er som altid ved spontangæret øl ikke tilstedeværende. Samtidig er syrligheden forduftet, da øllet forlod teenagestadiet. 
Vi var salige, mens vi sørgede over, at på et tidspunkt måtte det sidste sprut komme fra fadølshanen.
Så Tapiren gik rundt med et bredt smil hele denne weekend på Østerbro fra den ene side af snablen til den anden, selvom der var et par kilometer mellem os. Verdensklasse er næsten for mildt et ord. Tapiren bruger et af de tre udråbstegn, man bør bruge i et liv. Hvis øl er Gud, håber vi denne øl er Helligånden! Vi håber på genopstandelsen.

Se også bedømmelsen af kirsebærversionen af denne drik for guder.

Karakter (0-6): 6
Smagt fra den allersidste fustage
Alkoholprocent: 6 ? (Ikke målt)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s