Pivovary Staropramen, Kelt

kelt11
Mesteren er taget til øltopmøde med Pivni Filosoffen i Prag. Med sig har han bragt uimodståelig øl fra BeerHere, Mikkeller og Amager Bryghus. Uopdrivelig bryg på de kanter, og vi venter i spænding på filosoffens reaktion. Hvorfor  ikke markere topmødet med en klassiker, som det dansk/tjekkiske økademi er vendt trofast tilbage til på alle ture til det tjekkiske. Man kan simpelthen ikke tage til Prag uden at nyde en frisktappet Kelt på Pivovary Staropramen.

En ægte stout skal man tilgengæld desværre lede længe efter. Primator, Stout står stolt men alene og omgivet af mere eller mindre heldige versioner af den tjekkiske Cerny, dry stouts. Kelt er vel nok den mest interessante i den boldgade og ligger for typen i den tunge ende.

En velskænket Kelt skal stå mindst et par minutter inden det tætte, småtboblende skum rejser sig. En blanding af kvælstof og kulsyre giver den karakteristisk effekt, hvor det totalt tætte skum rejser sig med stor fart fra bunden af glasset og ender som en lys, nærmest hvid og langtidsholdbar skumhat. Øllets lethed og det helt lyse skum skyldes “mangel” på mørke malte. De ristede, let bitre og varme noter skyldes derimod ristet byg. Alligevel opleves øllet ok potent og ikke nær så vandet, som mangen middelmådige cerny. Det skyldes en legendarisk keltisk opskrift med en helt unik kombination af stærk humle, malt og lang gæring.

Øllet fremstår sort med et rødligt skær. En glat, middelfyldig, elegant, utrolig let, frisk nærmest sprudlende krop. I næsen let ristede noter af kaffe, chokolade og malt. De fortsætter i smagen suppleret af tørret frugt og træ og i finalen en kortvarig, ultratør og ristet smag af byg. Meget rent ramt, men mit problem er dog at humlebitterheden desværre nærmest udebliver. Den stærke humle gør noget ved øllets kraft men ikke nok for bitterheden. Det gør dog Kelt yderst let og drikbar for den tørstige tjekke men måske også noget endimensionel og ukompliceret. På flaske er Kelt ikke mere en ok, men frisk fra fad er den sammen med Granat stadig fornøjelig at vende tilbage til.

Karakter (0-6): 4

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s