Mikkeller, Nelson Sauvin Single Hop IPA

mikkeller_nelson_sauvin

Her gik jeg og troede af Cascade Single Hop var sidste stik i serien af enestående single hops fra Mikkeller. Men jeg tog grundigt fejl, og heldigvis for det da. De har alle været en sand fornøjelse. Glæden og overraskelsen var derfor ekstra stor da Ølbutikkens nyhesbrev fandt vej til min indbakke. Release på hele 4 nye øl; Tjekket pilsner, Funky E star, Drikkeriget DIPA, en brand new Nelson Sauvin Single Hop IPA og så har Allbeer jo også en hængeparti med USAlive. Men datteren min blev selvfølgelig syg, så jeg fandt først vej til Jeppe og hans diciple lørdag. Desværre var Tjekket pilsner forsinket, men til gengæld var Oatgoop landet samt underskønne Jackie Brown i hele tre forskellige forførende former. Posen med øl klirrede med andre ord øredøvende højt hængende på Pilens styr på vej hjem, og jeg blev da også mødt med et bekymret blik fra min bedre halvdel. Det blev dog afløst af begejstring da jeg hev et par Mikkeller, Kidz Beer frem til det syge barn, just what the doctor ordered. Det bundfald er bedre en pencilin!!

Den fjerde single hop blev altså ikke brygget med amerikansk humle, men med en mere eksotisk variant, den new zealanske humle Sauvin, der er superaromatisk og bla. kendt for at skabe en vinøs hvidvinsagtig karakter. Beer Heres outstanding Red Ale, Fat Cat er bla. nænsomt tørhumlet med Sauvin.

Resultatet er flot og markant anderledes end de tre øvrige single hops, både i næsen og smagen opleves forførende og for undertegnede nye og sært subtile nuancer. Øllet er kobberrødt, middelfyldigt med en prikkende perle, blødt og med en beige, creamet, tæt og langvarig skumkrone med fine blonder. I næsen hengemte sødlige noter af kandis, sirup, citrus og eg. Super parfumeret og associationen til hvidvin og Sauvignon, som humlen er opkaldt efter, ligger lige for. Smagen indledes af sødlighed, malt og karamel, følges op af havre og frugtrige bitre toner af lemon og i særdeleshed grape der i den grad dominerer. Ren, frisk og liflig. Først på den helt lange bane løftes sløret for den kraftige krabat denne øl er med en finale af humle og alkohol – 6,9% – som ellers opleves fraværende. Mundfornemmelsen er middelfyldig og varmende.

Det er en superoplevelse, en meget velsmagende og velafbalanceret øl. Er du til det vinøse og grapy’e til din IPA er Nelson Sauvin spot on. Men er du mere til det bitterhumlede er Simcoe eller Stateside måske mere oplagte legekammerater. Nelson Sauvin bør nydes i forårssolen frisk fra fad.

Karakter (0-6): 4
Se flere billeder af Mikkeller, Nelson Sauvin Single Hop på AllbeerFlickr
Flere Mikkeller Single Hops på Allbeer

Single Hop Vox Pop: Hvilken Mikkeller Single Hop er den bedste?

One thought on “Mikkeller, Nelson Sauvin Single Hop IPA

  1. En spøjs oplevelse skal tilføjes denne anmeldelse. Normalt er IPA’er, ja alle øl, langt at foretrække frisk fra fadet. Ovenstående anmeldelse er pba flaskeudgaven. Så mine forventninger var tårnhøje da jeg sammen med Tapiren skulle nyde et glas fra hanen på Plan B.

    Men skuffelsen var stor, da øllet slet ikke oplevedes så velafbalanceret som flaskeudgaven hvor det vinøse og det humlede spiller fint op mod hinanden. Fra fad oplevede vi en underlig ubalance, hvor det humlede ikke føltes behageligt og vi blev underligt oppustede at Sauvin IPA.

    Undertegnede oplevede det yderst sjældne at jeg måtte skylle efter med en spontangærdet øl for at blive normal igen. Dette takket være den altid elskværdige ølbartender André, der godt kunne se at Tapiren og jeg kæmpede med at holde bøvserne tilbage.

    Mærkeligt, flaskeudgaven er mere fortættet og knapt så frisk, hvilket tilsyneladende ifølge vores smagsløg, klæder øllet bedre.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s