Lagunitas Brewing Company, Maximus

591924599_20a6aee95e
Mit favorithold har underpræsteret på det seneste, så inden turen endnu engang gik vestpå mod lægterne forsøgte Esben og jeg at finde styrke i denne så romersk klingende Maximus, double IPA fra Lagunitas. En øl der også havde en finger med i spillet da mesteren og jeg så de guddommelige røde djævle fra Merseyside tæmme den spanske tyr fra Madrid 4-0 i sidste uge.

Vi har før tørt konstateret at humledoseringen i Lagunitas ikke læner sig loyalt op ad øltypen. Således oplevede vi at Pale Ale var markant mere humlet en deres IPA. Med titlen “Maximus” forventer man sig naturligt uhørt humlepower. Men selvom det ikke er tilfældet, får man alligevel en enestående double IPA og ubetinget det bedste bryg jeg har smagt fra San Franciscos hippiebohemer.

Øllet er ufiltreret, diset og ravfarvet med en creamet, smuk og stædig skumkrone. Kroppen er indtagende, silkeblød og let prikkende. Kraftige noter af harpiks, fyrnåle og humle i næsen. Smagen har lidt atypisk på den helt korte bane en sødlig base af malt og karamel. Det giver for det første en dejlig varme i munden inden humlen begynder at bide for alvor men også en noget nær perfekt balance. En kombination der minder mig om Hopping Frogs mesterlige Mean Manalishi Double IPA. Humlen opleves meget aromatisk, ja nærmest parfumeret, og følges til dørs af citrus, karamel, nød og et touch af krydderi, der mest af alt minder om muskat. Finalen er markant og langvarig bitterhed, og de 7.5% der ellers er helt skjult stikker næsen frem og skruer op for en varmende mundfornemmelse.

Maximus er ikke en ekstrem IPA som navnet og den kommercielle beskrivelse mere end antyder. Humleprofilen er pumpet op med 30% og formentlig vil den fjerne emaljen fra dine tænder, siger etikketten. Det sidste er der vist ingen fare for, men Maximus gav den fornødne styrke og varme der skulle til inden turen gik til et råkoldt stadion og en sejr på 2-0. Mesteren, Esben og undertegnede deler fem små stjerner ud. Take the Lagunitas tour på YouTube herunder:

Karakter (0-6) 5
Flere øl fra Lagunitas Brewing Compan på Allbeer
Billeder af Lagunitas Brewing Company på Allbeer Flickr

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s