Lagunitas Brewing Company, Pils (Czech Style Pilsner)

pilspanzon

Netop hjemvendt fra intensive øl-studier i Tjekkiet står den vidunderlige og forførende duft af Saaz humlen stadig lysende klart i erindringen. Derfor er det noget af et deja-vu, da jeg en sen og våd aften slutter af på Østerbro Savannens eneste vandhul Panzon med Lagunitas “Pils”, Czech Style Pilsner. Havde faktisk bestilt IPA’en men den søde tjenerinde kom til at knappe Pils’en op i stedet. Pludselig stod der 4 øl på Thomas og mit bord, og så var det jo ellers bare om at komme igang.  

Må tilstå at jeg godt havde spottet Pils, men at jeg ikke havde opdaget at det decideret var Lagunitas bud på en tjekkisk inspireret pilsner. At lable en pilsner “Czech Style Pilsner” virkede ved første tanke en smule tumpet, i hvert fald når man lige er returneret fra store oplevelse med den ægte vare fra Chyne, Svitjany etc. Men det giver garanteret langt bedre mening for Lagunitas amerikanske marketingmaskine.

Første indtryk er den klassiske og noble aroma af Saaz-humlen, der nærmest springer op af glasset. Saaz humlen er en absolut nødvendighed i brygningen af den klassiske tjekkiske pilsner, en af de ædleste og fornemste sorter der igennem århundreder er forædlet omkring byen Zatec i Bøhmen. På typisk amerikansk vis har man taget det helt bogstaveligt og skruet op for humleknappen. Saaz-humlen er klart mere dominerende både i duft og smag end i den klassiske tjekkiske pilsner.

Øllet fremstår lyst orange, let diset, frisk nærmest fyrrigt med en stor, stædig, snehvid, storboblende og larmende skumkrone der efterlader de smukkeste slør i glasset. Altid dejligt med en friskhed på den konto for en pilsner. Den støvede Saaz-aroma suppleres af fine noter af malt, hø og græs. Humlen er helt dominerende i den superfriske og sprøde smag, og følges til dørs af et skud malt, karamel og citrus samt en smule alkohol – 5,3% – der kigger frem bagerst på tungen. Finalen er helt ren Saaz-humle og mundfornemmelsen yderst forfriskende. En fin oplevelse omend en tand over the top i forhold til den originale tjekkiske pilsner.

Karakter (0-6): 4
Se flere billeder af Lagunitas Pils på Allbeer Flickr

4 thoughts on “Lagunitas Brewing Company, Pils (Czech Style Pilsner)

  1. Kære Martin. For en gangs skyld er vi noget uenige. Jeg sad sammen med den åndelige vejledere og tjekkisk ekspert på denne blog og prøvesmagte et par eksemplarer i oktober. Vi var enige om at det var en lidt tynd udgave af en tjekkisk pilsner uden voldsom firiskhed , bid eller eftersmag. I og for sig meget behagelig, men også lidt harmløs. Vi er næsten nødt til at gensmage, for den oplevelse ville give to stjerner. KH Palle,

  2. Kære Palle !

    Det er da forfriskende at vi er uenige !!! Lad os gensmage sammen. Pointen er – og det kommer nok ikke tydeligt nok frem i min anmeldelse – er det her ikke er en tjekkisk pilsner, bortset altså lige fra Saaz-humlen. Det er nærmere en amerikansk Pale Ale med Saaz humle. Og jeg synes den var yderst drikbar, derfor et lille firtal. Håber man på at få en decideret tjekkisk pilsner, kan jeg godt forstå at man bliver lidt skuffet.

    Kh. Martin

  3. Hej i to,
    jeg har selv stor erfaring med denne “pils”. En forklaring på jeres uenighed kan være at de forskellige bryg er ret forskellige. Denne ene er det en pale ale og den næste gang er det en amerikansk-tjekkisk pilsner. 3 ud af 4 er den “tjekkisk”.
    Køb en stribe mere og gensmag

    Martin

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s