Mikkeller, Beer Geek Brunch (Weasel)

beergeekbrunch
Mikkeller har helt undtagelsesvis lavet en lorteøl, er meldt til fødevarestyrelsen og har optrådt i TV-2’s morgen tv. Lad os vente med det sidste og koncentrere os om det vigtigste. Denne ydmyge blogs søgefunktion er præget af søgninger efter Beer Geek Brunch (Weasel), så må heller se at komme igang selvom vores smagsløg ikke er helt rene efter suveræne SEVEN Imperial Stout premiere på Nørrebro Bryghus.

Skulle det have forbigået din opmærksomhed er Beer Geek Brunch (Weasel) opfølgeren til mesterværket Beer Geek Breakfast, en imperial ekstrem udgave på en umulig mission. Jeg får nærmest ondt af det lille væseldyr der altså med sin afføring skal overgå en all time klassiker, der cementerede Mikkellers position som verdens 5. bedste bryggeri på Ratebeer. Man har jo misundeligt konstateret at gæster på European Beer Festival blev forkælet med Beer Geek Breakfast Pooh Coffe Cask, og jeg nåede simpelthen ikke at få fat i en limited edition Beer Geek Brunch One-for-One. Men jeg sidder nu endelig med den optimerede udgave af de to, Beer Geek Brunch (Weasel), brygget på Nøgne Ø i Grimstad.

Væseldyret gør den forskel at den, som Mikkeller selv, er en kræsen lille krabat der kun rager de mest friske og modne kaffebønner til sig. Passagen gennem kræets tarmsystem og dettes arsenal af enzymer gør at proteinstoffet i kaffen nedbrydes, hvorefter bitterheden nærmest forsvinder til fordel for en blød, mild, delikat og unik karakter. Ca Phe Chon kaffen koster 10.000 kr kiloet men Mikkeller giver os nu chancen for at smage for 68 kr.

Weasels krop er kulsort og oliet med en storboblende, knitrende og lysbrun skumkrone. Fine lacings, ingen gardiner og meget kortvarigt skum. Dybe hårdristede nærmest brændte noter af mørk chokolade, malt og kaffe men også tørret frugt og lakrids lader vente på sig. Næsen er modsat Breakfast en anelse indelukket, nærmest fortættet, men den åbner sig langsomt og sikkert op. Til sidst hænger duften smukt over glasset i kontrast til skummet som er væk. I smagen står kaffe, chokolade og hårdristet malt stærkt i centrum efterfulgt af humlebitterhed og alkohol (10,9%).  Vinøs og voldsom. Mundfornemmelsen er fed, varmende og eftersmagen er en finurlig blanding af det humle- og chokolade bitre med brændte toner. Bistert bundtræk i finalen hvor alkoholen stikker fjæset frem og gør den mindre drikbar end Breakfast, Weasel er først fuldt foldet ud efter en time til halvanden.

Personligt synes jeg at alkoholen er lidt for present i smagspaletten, og kroppen flader lidt ud på den lange bane hvor smag og duft først for alvor folder sig ud. Men stadig en fantastisk fin, original og bakteriefri øl til fire store stjerner. I shit you not!

Mikkellers marketingstunts  har indtil nu været beundringsværdige. På releasedagen overraskede han så alt og alle med optræden i TV2’s submentale morgen-tv, der helt undtagelsesvist fik cool cardigan, max nørdfactor og vilde Vesterbro vibes ind i det posh glasbur.

Karakter (0-6): 4

Mere Mikkeller
Mikkeller Beer Geek Brunch på Allbeer Flickr
Beer Geek Breakfast 

Beer Geek Brunch på Ølfestival:

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s