Nøgne Ø, Dark Horizon second edition

darkhorizonHvilken øl byder man på, hvis man får uventede gæster. Tjah Tapiren var lidt halvsløj og ville gerne forkæle den uventede på bare den anden dag i 2009. Så Tapiren greb ud efter den legendariske Dark Horizon second edition  fra Nøgne Ø oppe i det øverste køkkenskab (og lagde den på behørig  køl og efterfølgende afkølning).

 Muligvis en fejl, både fordi Tapiren havde lovet Martin en fælles smagsbedømmelse. Men også fordi det er en øl til lagring, som efter sigende skulle udvikle sig frem til 2020. Det forhindrer nu ikke denne øl i periodevis at ligge blandt de 10 højst bedømte på www.ratebeer.com blandt over 5000 andre. En tredje fejl var at bedømme en så højt anset (og dyr) øl med svækkede smagløg.

Men vi fandt portvins-glassene frem til denne sorte sag, som holder 16 procent. Med hensyn til synsindtrykket leder jeg efter et ord, der er mørkere end mørkt.

Den dufter fantastisk af brændt malt og tobak. Men på en spøjs måde, der er mere afdæmpet end fx Mikkellers øl i samme vægtklasse (når vi taler alkohol),

Smagen er så vidt Tapiren kunne smage helt i stoutens ånd. Her er kaffe, chokolade og en masse andre smagsindtryk, som kan være svære at identificere. Det kunne fx være blommer, rosiner og abrikos. Her når den kompromisløse norske bryggeri en kompleksitet i smagsindtrykket, som man ellers skal til kongerne blandt belgisk øl for at nå. Det er som Rochefort 10 en øl man kan sidde med i over en time og smage efter forskellige smagsindtryk.

Humlen lægger sig som en utrolig elegant skygge i smagsoplevelsen, men er den anonyme arbejdsingrediens, den holder balancen mellem sødme og alkohol. Humlen er nok rockens svar på maskinrummet til de store koncerter i dette tilfælde.

Dark Horizon forekommer Tapiren på nuværende tidspunkt ikke at være voldsom. Det er ikke som nogle af Mikkellers mesterværker, der udsender kraftige advarselssignaler om alkoholprocenter. som man skal være øl-døv for at overhøre.

Tapiren måtte da også advare den uventede flere gange om, at navnet (genren øl) bedragede. Vi var i virkeligheden mere igang med at drikke portvin end øl. Den uventede var nu slemt tilfredse og siden, den uventede også holder meget af portvin, fik det ikke nogen af os til at holde os sig tilbage (at levne ville være en synd).

En af landets førende ølbutikker, Barley wine, er måske tættest på at ramme ind, hvad der gør den øl så fantastisk. På trods af en oplagt sammenligning med portvin (både på emballage, antallet af smagsfacetter, lagringsmodenhed og pris), bevarer den øllets friskhed. Og det er ofte svært for andre, der vil spille højt og heavy at være med på den akkord.

Personligt synes jeg, at alkoholindtrykket bliver lidt voldsomt til sidst. Efter en halv flaske af de store. Her synes Tapiren trods svækket snabel ikke, at afstemtheden bliver, hvor den var. Det blev som en opgearet band til de store koncerter, der forsøger at skrue stemning op og op, istedet for at holde fast i variationen.

Så foreløbig bliver det til fem kæmpestjerner. Der skal også være noget at gemme på. Men der vil blive indkøbt flere eksemplarer, og et skal drikkes sammen med Martin for at overveje om, vi er i den sjældne seksstjernede himmel. Men lad mig sige det på den måde. Var Nøgne Ø et rockband, ville jeg rejse helt til Svalbard for at komme til koncert med dem.

En utrolig spændende øl til nydelse, fordybelse og diskussion. Ikke en øl, der med det samme slår igennem med et markant smagsindtryk på linje med noget af det slagskraftige numre  fra rockens verden, hvor et rif er det, man forbinder med sangen.   Her er vi  ude i noget, der kan fortolkes igen og igen. Det er måske et eksemplar, man skal stifte bekendtskab med nogle gange gennem årene, før det bliver en klassiker.  For at blive i den verden, er det nok mere sen Radiohead end tidlig Rolling Stones.

Men desværre får  prisen på dette pragtprodukt får os til at holde lidt igen. Qua tidligere diskussioner på denne blog forsøger vi i en vis udstækning at holde pris op mod kvalitet.

Så vi ender på fem kæmpe store stjerner sendt mod det kompromisløse bryggeri i Grimstad.

Karakter (0-6): 5

Bonus-oplysning: Denne øl, der trods titlen Dark Horizon mere trigger Tapiren mod lyse nætter, kendes blandt grouppies og store fan som DH #2.

One thought on “Nøgne Ø, Dark Horizon second edition

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s