Nøgne Ø, God jul

nogneo1

Hvor er jeg dog glad for at Tapiren allerede har anmeldt Underlig Jul fra de komprisløse bryggere fra Grimstad i Norge. Havde gemt et eksemplar til juleaften og den er ja, underlig, og det er uhørt sjældent at jeg efterlader sjatter. Til tagrenden med Underlig Jul.  

Heldigvis havde jeg hamstret Nøgne Ø sidst jeg var på Vinbørsen, så jeg kastede mig straks over God Jul istedet. Det er en aldeles fremragende juleøl. Altid forfriskende når julebrygget er utraditionelt og befriet for den overdrevne belgiske sødme med notoriske noter af kanel og honning. Denne øl har det hele.

En livlig, fyldig, kulsort og let prikkende krop med en tæt, mørkebrun og langvarig skumkrone der efterlader fine slør i glasset. Der er distinkte noter af ristet malt, kaffe, krydderier, chokolade og norsk skovbund i næsen, markant men afstemt buket. Smagen er en sand fornøjelse igen med ristet malt, kaffe og chokolade som omdrejningspunkt men også med klare noter af karamel, let råddent frugt, fyrnåle, citrus og masser af krydderier.

Humlen er Cascade som skinner fint igennem i finalens bitre bid. De 8.2% er pakket pænt ind og smagen af alkohol er behagelig i baggrunden. Det er vel nærmest et norsk bud på et blød julestout og den fortjener fire store stjerner.

Karakter (0-6): 4

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s