De Landtsheer, Malheur 12 – 23. december

Vi nærmere os slutningen af årets julekalender og dermed årets Tour de Belgien med få afstikkere til udlandet. Det er ikke en af de letteste etaper, da Malheur holder 12 procent. Den er nu lettere at drikke end man umiddelbart skulle tro med den voldsomme alkoholprocent, da det er en virkelig velkomponeret øl.

Barley Wine har timet dagens øl perfekt, da den vil være særdeles god at nyde sidst på Lillejuleaften til at skylle Julens sidste gløggdråber væk med. Gerne i et cognacglas, hvor tapiren gerne vil stikke snablen ned igen og igen for at nyde den dybe, dybe duft. Så vil Tapiren nærmere være gløggelig.

Øllet har en tyk skumkrone, der dog forsvinder ret hurtigt i vores ukurrente glas. Måske står det længere i andre glas.  I den fantastisk duft er der blandt andet malt og chokolade. Det er en behagelig sødme i smagen. Tapiren fornemmer chokolade, alkohol, gær, koriander og andre indtryk, som er svære at sætte ord på.

Det mest karakteristiske ved denne øl er måske, at den perler på tungen og pirrer i lang tid efter en slurk.

Malheur betyder muligvis det modsatte, men det var en god stund med den. Virkelig en øl til nydelse i langsomt tempo. God at drikke, endnu bedre at dufte til.

Fem store julestjerner til den.

Karakter (0-6): 5

Man kan købe alle øl i årets julekalender hos Barley Wine i København

Tags: Belgisk øl, Julekalender, Barley Wine (ølbutik), Strong ale, Barley Wine,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s