Nøgne Ø, Underlig Jul

Som sædvanlig holder det kompromisløse bryggeri fra Norge, hvad de lover. Det er den mest underlige juleøl, jeg nogensinde har smagt. Oprindeligt smagte begge halvdele af tapiren den sammen med vores åndelige vejleder under en meget seriøs øl-selektion på Plan B. Vi måtte som noget meget sjældent efterlade den efter kun få slurke.

Den er sprittet på en måde, jeg overhovedet ikke bryder mig om. Ellers altid norskefile Julie dømte den også udrikkelig. Den er eksporneret som nok verdens første øl, der smager af Julegløgg.

Min engelske kusine Sue fik senere en pråds til at gå op for Tapiren med ordene “it taste like snaps”. Den smager netop som julegløgg med alt, alt for meget snaps i.

Jeg kan ikke lide den, ligesom jeg grundlæggende ikke bryder mig om snaps, med mindre det er så bundfrossent at smagsløgene ikke kan opfatte noget som helst. Måske skulle denne øl bundfryses, og der kunne komme en hærdelig icebock ud af den.

Det skal dog tilføjes, at altid kompetente Poul var en anelse mildere stemt for denne øl. Men eftersom Tapiren vendte begge ender nedad, kan det kun blive til en enkelt stjerne for Poul. Vi var tæt på at dømme den Til Tagrenden, mens Poul lå på en stjerne eller to.

Heldigvis har Nøgne Ø lanceret tre andre juleøl, der absolut kan anbefales.

Karakter (0-6): 1

4 thoughts on “Nøgne Ø, Underlig Jul

  1. Nu da jeg er nævnt må jeg give en kommentar:
    Nej, jeg er ikke speciel glad for denne øl, som jeg ikke mener smager af julegløgg, i hvert fald ikke den julegløgg, jeg har smagt. Men den passer glimrende til sit navn, underlig jul. Det er en spøjs øl, som ikke står særlig højt på min rangliste, måske et lille 2 tal, men absolut ikke mere. Men skulle man have fået købt et par stykker for meget kan den holde sig i et utal af år, så man kan jo prøve en hvert år for at se om smagen er blevet bedre hen ad vejen. Man kan jo altid håbe.
    Den holder i øvrigt 6,5 % og er en Barley Wine.
    Der er tilsat 4 krydderier og det er nok tre for mange.
    Sprittet smag ….tja, … Sprit smager ofte bedre end denne øl og uden Chinook og et par af krydderierne ville tapirens sprittede fornemmelse nok forsvinde. Jeg mener ikke det er sprit den smager af, men at der er et forbedringspotentiale rent smagsmæssigt er formentlig indiskutabelt for de fleste.
    Jo, jeg mener også Nøgne Ø har brygget bedre juleøl end denne.
    Poul

  2. Kære Poul, tak for dit som altid indsigtfulde indlæg. Vi kan i hvert fald blive enige om, at denne øl smager for underligt. Lad os købe et par stykker til lagring og lad os dele dem om et par år.
    Det kan godt være, de gode nordmænd mener, at det er en Barley Wine. Jeg er ikke enig. Definitionen af en Barley er normalt, at den skal holde mellem 8 og 12 procent. KH Palle,

  3. KæreTapiren
    Som du skrev -således gjort.
    Prøvesmagt efter et år sammen med hustruen.
    Men bare rolig. Jeg har stadig en at dele med dig og Palle.
    Jeg tog en af dem op fra kælderen for at smide den i køkkenvasken – som jeg sagde til hustruen. Men – jeg skulle da lige smage.
    Den er bestemt ikke blevet dårligere af at blive et år ældre. Tværtimod står de enkelte smagstoffer nu mere afrundet og det overdøver ikke smagen af øl. Den er fortsat aldeles komplet uengnet til at drikke til mad, men man kan ikke afvise at man kan være i et underligt humør, hvor denne underlige øl er passende.
    Nu får de sidste par stykker lige et år mere – så lad os se, hvad der sker.
    Men skulle jeg møde en tilsvarende i en butik køber jeg ikke flere. Den kan i flg. etiketten holde sig 2013, og øllet er helt intakt med kulsyre osv.
    KH Poul

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s