Brouwery Bosteels, Kwak – 2. december

Når bestyrelsen for en gang skyld mødes for at vurdere en øl er det med en vis andægtighed, at man påtager sig en anmeldelse. Vi sidder under vores intensive ølstudier i Prag og prøver at se bort fra alle de tjekkiske pilsner-style øl for at være nøgterne over for den belgiske øltradition.

Kwak er et kælenavn, som benyttes om en person med et anseeligt korpus. Her hentyder det til den oprindelige brygger og kroejer Pauwel Kwak, der har givet navn til denne øl i 1791 i den lille by Brabant.

Kwakøllet er udbredt i Belgien og er kendt for sine specielle timeformede glas, som i gamle dage kunne bruges til at hænge i stigbøjlen. I dag kræves et særlig stativ til denne øl, hvis det rigtige glas skal bruges.

Øllet har en sødlig duft og smag. Med den store alkoholprocent er der en pæn, men tydelig karamelsmag og dermed en betydelig restsødme. Øllet giver et flot boblende skum, som dog ikke er langvarigt. Farven er lys kobberrød g øllet er kun let karboniseret. Alkoholstyrken er 8,4 %.

Det er ikke en decideret juleøl, men kan afgjort anvendes til efter julemiddagen, når de nybagte julesmåkager kommer på bordet. Da man jo altid ender med at få lidt rigeligt at spise og dårligt kan spise hverken chokolade eller småkager efter den fede julemad, så er øllen en fin erstatning for småkagerne – nogle vil endda lade den kunne erstatte en egentlig juledessert.

Der er øllet i sin rigtige rolle og ellers er det nok en øl, som mange kvinder vil synes om.

Karakter (0-6): 4

Man kan købe alle øl i årets julekalender hos Barley Wine i København

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s