Herslev Bryghus, Høstbryg Mjødurt

mjoedurtBygmalt, rugmalt, mjødurt og gær + vand er ingredienserne i denne gode overgærede øl.Efter at Carlsberg flyttede brygningen af Simper Ardens serien til Fredericia og lade de to bedste øl udgår, fordi filteret i Fredericia ikke kunne klare godt øl som fx Winther Rye, hvorfor den udgik, har jeg ledt efter en værdig afløser for denne engang så gode frokost øl.

Den har jeg nu fundet.Herslevs Høstbryg er måske den bedste ufiltreret øl jeg har smagt! Det var sådan næsten ordret min kones reaktion. Som I måske kan læse er hun ikke specielt imponeret over de ufiltrerede øl, men denne fandt nåde. Etiketten er måske det mest uinteressante ved den øl. Mere kedeligt kan det næsten ikke gøres. (Derfor et billede af en mjødurt i stedet for flasken.) Men da jeg læste på bagside etiketten, at den indeholdte rugmalt, skulle den smages.Og den er bestemt et genkøb værd; uanset pris – da jeg ærlig talt ikke ved, hvad jeg gav for den. 0,5 l i flasken, 6,0 procent alkohol.

Øllet har en gylden teakfarvet glød. Den er ufiltreret. Duftsporet i forbindelse med ophældningen er ikke speciel lovende eller fyldig, det er nærmest ikke eksisterende, men smagen er jeg bare faldet for. Smagen udvikler sig i munden. Om det er kombinationen mellem rug- og bygmaltet eller det er mjødurten, der giver den lidt bitre, men perfekte eftersmag skal være usagt, men den passer bare perfekt til mine smagsløg (og en sildemad). Desværre en upasteuriseret sæson øl, som kun er i handlen om efteråret. Mjødurt er tidligere brugt til at skjule en lidt dårlig gæringsproces i mjød, men her er den anvendt til at opnå en perfekt smag i brygget.

(0-6): 5

2 thoughts on “Herslev Bryghus, Høstbryg Mjødurt

  1. Hejsa.
    Jeg var i Prag for 4 år siden på tøse tur med min datter, og smagte en Kelt øl, og hold da op!!
    Derfor sagde jeg til min mand, at vi var NØDT til at tage til Prag for at smage den igen. Som sagt, så gjort!
    I sidste uge tog vi afsted, fandt vores ´gamle´ restaurant, men ingen KELT!!!!
    Vi spurgte mange steder, men ingen havde Kelt. Kan man købe dem i Danmark, og hvor???

    Venlig hilsen og go´ dag
    Susanne Pedersen
    Tilst
    susannevogt@gmail.com

  2. Hej Susanna,

    Kelt blev brygget på Staropramen. Her er man holdt med at brygge den mørke øl, så du kommer desværre til at kigge langt efter denne øl, der havde sine svorne tilhængere.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s