Ørbæk, Red Ale

Niels og Nicolai Rømer overtog det legendariske og 91 år gamle Ørbæk Bryggeri i 1997 og har siden da forfulgt den respektindgydende mission at producere økologisk øl. Dette udfra devisen om at vi ølelskere får de bedst mulige smagsopevelser ved den bedst mulige bevaring af råvarernes oprindelige smagsegenskaber kombineret med en økologisk brygningsprocess.

Denne ølfortæller havde nogle fortræffelige omend også jomfruelige øloplevelser med Ørbæk i sommers, hvor jeg bl.a nød Ørbæk’s Dark Horse og Bock Beer i de sene aftentimer med 180 graders udsigt over Christiansminde bugt og krystalklar stjernehimmel. Måske den fynske sommeridyl har spillet min simple stenbrosfantasi et puds, for gensynsglæden med Ørbæk’s Red Ale er bestemt begrænset.

Det skal dog siges at Red Ale er en utrolig smuk dyb rødgylden og klar øl. Frisk og levende krop, flot, stort, tæt og langvarigt skum og små fine blonder. Duften er milde og neutrale noter af malt og frugt i næsen. Særdeles indbydende. Men desværre lever smagen overhovedet ikke op til det flotte førsthåndsindtryk.

En irriterende indelukket, særdeles tør og sær skæv smag af frugt, karamel, ristet brød og malt. Mundfornemmelsen er udtørrende og finalen er kortvarrig, tør, og snerpende bitterhed der ikke føles specielt behagelig. Havde der været mere kapow i smagen ville jeg måske kunne leve med tørheden, men i dette tilfælde er netop den det eneste der står tilbage. En ordinær og skuffende øloplevelse der hurtigt vil gå i denne anmelders glemmebog. Til gengæld vil jeg ud og have fat i Dark Horse og Bock Beer i håbet om at genopleve mine sommer i det midtfynske.

Karakter (0-6): 2

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s