Nørrebro Bryghus, Grady’s Goji Golden

Dagens ølsmagning startede forvirrende, da der opstod uklarhed om det aftalte mødested. Palle hævdede, at han var blevet jaget væk fra Plan B af stalker.  Da undertegnede endelig nåede frem til Nørrebro Bryghus havde skummet på Grady’s Goji Golden lagt sig. Rygtet siger dog, at der ikke var meget skum på øllet til at starte med.

For at være helt ærlig var det først mod bunden af ølglasset, at vi kom tanke om nødvendigheden af at lave en ordentlig ølanmeldelse – indtil da nød vi bare den gode øl. På trods af de manglende noter er der dog ikke tvivl om, at øllets pilsneragtige og let tynde udseende snyder. Der er tale om en yderst behagelig øl, men den holder altså otte procent uden hverken at smage eller dufte sådan.

Øllet lanceres som en stærk belgisk golden ale og er ifølge Nørrebro Bryghus brygget med goji bær og rosenblade. Da vi aldrig har haft tænderne goji bær er det svært at sige, om øllet smager af det.

Da Palle på grund af en virus ikke er i stand til at smage særligt meget, begynder han med en længere fablen om en helt særlig gærkultur. Det er anvendt vildgæren bretannomyces, uden at øllet af den grund bliver ægte spontangæret.  Men med en belgisk brygmester begynder det at smage af fugl 

  Øllet smager dog mere af Nørrebro end af Belgien. Der er ikke tale om en sød og krydret belgisk øl. På en god dag minder den om Blance de Namur, men uden den karakteristiske appelsinprægede friskhed.

Hvis vi have været mere rundhåndede med karakterene havde vi givet en ekstra, men det er vi ikke, så i stedet må vi give fire store point til Grady’s Goji Golden.

Karakter (0-6): 4

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s