U Medvídku, Oldgott Barique Ležak 13°

De bedste øl sender dig ud på en lille rejse. Oldgott er en usædvanlig rejseven når det handler om ølrejser. Tog i maj på et af vores grundkurser i ølakademiet vores nye studerende til U Medvídku – Bjørnene, som værtshuset hedder på dansk. De skulle have lidt chokterapi. Heldigvis var the crew med for at kunne hjælpe de uskyldige nye med at forstå, hvad der skulle ske med dem. 

Rejsen starter med det første chok. Næsen er fyldt med frugt, malt og karamel og første smagsindtryk er ganske sødt. Men så sker der en forvandling, som sender din smagssans ud i intetheden i 5 – 10 sekunder. Øllets smag forandrer sig gradvis fra sødme til bitterhed uden at der er noget som overhovedet falder over hinanden. En langsom ølrejse, som du aldrig før har prøvet – du er landet på en eng i solskin med karameller i lommen. Undervejs kigger du op i et egetræ og nyder fornemmelsen af dette træ. Øllet har lagret i 2 x 14 uger på egetræsfade med en ekstra fermentering undervejs, som giver det den helt ekstraordinære karakter. Inden du når rejsens endemål har du fået øje på et nøddetræ og snuset til et stykke god chokolade med en rosin i. Du lander med en harmonisk bitterhed og må bruge et par minutter til at forstå, at du har været ude i noget som du ikke kan opleve selv med den bedste flaske vin. Her kommer øllets forskellighed fra vin til sin ret, uden at der på nogen måde skal siges noget dårligt om vin.  

 Noget af det vigtigste ved livet er at samle på gode oplevelser og dele dem med familie og gode venner. Her er chancen. Bjørnene ligger i Prags centrum, men der reklameres ikke med dets beliggenhed. Du skal nemlig gennem hele værtshuset i stuen og op ad en trappe i bunden for at finde det mikrobryggeri, som ligger her. Du får til gengæld mulighed for at kunne sidde i ro for store turistgrupper og nyde din øl, mens du ser på det diminutive produktionsareal. Måske møder du brygger Vesely, som har udviklet denne helt usædvanlige øl. Lad være med slæbe en større gruppe med. Øl som dette skal nydes et fredeligt sted, langsomt og ikke i større kvantum. Eftermiddage er bedst og du kan spise på stedet.

Øltype – nærmest en wiener (pilsner), men ikke ligefrem typisk. 5,5 % alkohol. Du kan købe et par flasker med, men det bliver aldrig det samme, som at drikke det fra fad.

Karakter (1-6): 6

One thought on “U Medvídku, Oldgott Barique Ležak 13°

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s