Cantillon, Lou Pepe Framboise 2003

“Ja, den fåes jo ikke i små flasker” siger Palle og sætter en stor flaske Cantillon Lou Pepe Framboise 2003 på et af stambordene på Plan B sammen med to glas. Efter opskænkningen indledes en længere nuancediskussion, hvor rustrød, tranebærsaftfarvet og abrikosagtig alle er i spil. Duften er markant syrlig, uden dog at lægge højt på syrlighed (på den spontangærede skala, vel at mærke). Man kan ikke påstå, at øllen flår i næsen. Smagen lever op til de forventninger duften har skabt. Syrlig, men på en rund måde. Vi bliver enige om, at hindbærene har rundet smagen, men at ingen af os er i stand til at smage hindbær i bryggen. Der er tale om en behagelig perlende øl. Undertegnede kan bedst beskrive mundfylden som sprød, men er ikke sikker på, at det giver mening for andre.

Palle tilføjer, at Lou Pepe er en helt særlig lambic. Normalt blander man lambic fra de forskellige tønder i et bryg for at sikre en hvis harmoni. Lou Pepe øllene der findes i flere varinter er altid fra samme tønde. Så helt fra lambic’en kommer ned fra loftet og senere bliver tilsat hindbær og til sidst tappet på flaske, har den hygget sig i den samme tønde. Tønderne er i øvrigt altid fra Bordeaux.

Cantillon Lou Pepe Framboise 2003 er et udmærket bud på en spontangæret øl til de middelhærdede spontandrikkere. Der er folk i vennekredsen, som vil være klar til denne øl næste gang de er med på Plan B – også selvom den kun kommer i store flasker.

Karakter (0-6): 4

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s