Chyne, Dvorní výčepní 10% kvasnicové světlé

Der er et par vandingsteder i denne verden, som jeg egentlig ikke burde fortælle om. De skal bare nydes uden horder af turister, som ikke kan kende forskel på en Heineken og en rigtig øl. Men de turister læser jo ikke denne blog! Gårdbryggeriet i Chyne ligger 13 km uden for Prag.

Byen er forvokset, grim og burde nedlægges. Men lad bryggeriet stå – så er det sagt. Ellers er der uendelig mange smukke byer i Tjekkiet. Martin (crewman) mente ikke at art nouveau ligefrem sprang os i øjnene. Nå – men det som det handler om. Efter 40 års intensive studier af tjekkisk øl – så står man lige pludselig og siger: “Det kan ikke passe! Tjekkisk ølkultur er sublim. Tjekkerne er de største øldrikkere i denne verden. Forklaring unødig. Men tænk så når man møder det bedste! Og endnu bedre – det var sammen med de mest kompetente danske studerende fra det dansk-tjekkiske ølakademi.

Bryggeren svar når man spørger ham om hemmeligheden. “Der er ikke noget der – vi laver bare øl”. Vi kunne ikke forlade stedet før vi havde smagt hele repertoiret. Her tager vi den helt almindelige pilsner. Den er kun med 3 % alkohol. Kan man producere en øl med så lidt alkohol og så sikre at den har karakter? På Chyne kan man. Vi var ved at gå bagover. Smuk fløjsblød, nærmest smøragtig, fyldig krop. Fin balance mellem den let søde malt og let bitre Saazhumle, som giver det behagelige, lette eftersmæk, at man må have en mere. Den er upasteuriseret og har en fin næse af en række let søde frugter på en græsmark. Øllet er friskt, fyldt med sunde ingredienser og hele turen værd, hvis man skal finde stedet fra Prag. En af de få øl, som er i balance med sig selv.

Karakter (0-6):6
Chyne gårdbryggeri

3 thoughts on “Chyne, Dvorní výčepní 10% kvasnicové světlé

  1. Kære Mester

    For dælen hvor var det godt – så længe det varede. Den kunne ikke engang holde sig 14 dage på fad på PlanB. Endnu en af mange grunde til at glæde sig til den næste akademiske udflugt.

    A brother in arms

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s