Indslev Bryggeri, Sort Hvede

Anders Busse Rasmussen genåbnede Indslev Bryggeri i 2006. Hans oldefars bror Frederik Christian Rasmussen byggede bryggeriet helt tilbage i 1897 så der er virkelig historisk vingesus over Indslev Bryggeri der i dag er rendyrket hvedeølsbryggeri.

Med øltyper som Julehvede, Hvede Bock og denne Hvede Stout er Indslevs mission med respekt for den stolte hvedetradition af videreføre og og forny hvedeøllet. I første omgang virker kombinationen af hvede og stout nærmest som helligbrøde, større modsætninger findes vel næppe.

Duft og skænkning er en fornøjelse. Næsen er sikker stout, lakrids, kaffe og et strejf af chokolade. Øllet er spillevende i glasset og skumkronen er mørk, total tæt og stædig. Øllet er brygget på 50% hvedemalt og har en blød, fed ja nærmest oliet krop, ufiltreret og holdende 6.5% vol.

Mundfølelsen er som hvedeøllets og den mørke malt dominerer smagen som er røget, en anelse brændt og domineret af chokolade, lakrids og kaffe.

Et modigt træk af Indslev Bryggeri, jeg savner lidt bund, tyngde og skarphed som frasorteres med bygmalten, men så havde der vel ikke været meget hvede over det. Hhmm…. En god oplevelse men alligvel lidt hverken eller.

Karakter (0-6): 3

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s